Traumer og traumatiske oplevelser
Traumer kan være både fysiske og psykiske. Et fysisk traume er, når en person er kommet alvorligt fysisk til skade fx i forbindelse med en ulykke.
Psykiske traumer derimod kan opstå efter alvorlige hændelser, hvor vores nervesystem overbelastes i en sådan grad, at det ikke har ressourcer til at genvinde sin normale funktion og fleksibilitet. Omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb, krigssituationer, alvorlige ulykker og røveri er eksempler på situationer, der kan medføre psykiske traumer.
Traumatiske oplevelser sætter spor, ofte så dybe, at det ikke er muligt at overvinde dem på egen hånd og de får ofte smertelig indflydelse på den måde, vi forholder os til os selv og andre. Det er derfor vigtigt at få bearbejdet disse oplevelser.
Symptomer på en traumatisk reaktion
Symptomer på en traumatisk reaktion kan være, at
- du oplever, at den udløsende oplevelse bliver ved med at dukke op i din bevidsthed
- andre områder i dit liv bliver negativt påvirket
- du er begyndt at få humørsvingninger
- du søger at undgå alt, hvad der minder om den traumatiske oplevelse (undgåelsesadfærd)
- du er blevet mere ængstelig og vagtsom
- du enten undgår sociale situationer, fordi de giver dig ubehag eller at du søger andres selskab, fordi det føles utrygt at være alene
- du har flashbacks eller urolige drømme
- du sover dårligt
- du har svært ved at få ro både i krop og sind
- du har mistet dit overskud og er blevet indelukket og nedtrykt
- almindelige gøremål i hverdagen er blevet mere uoverskuelige
- du gradvist har mistet livsglæden og optimismen og måske er blevet deprimeret
- du har fået flere negative tanker om dig selv og dit formål med at være til
Nogle mennesker, der har været udsat for en traumatisk hændelse har risiko for at udvikle Post Traumatisk Stress (PTSD). Derfor er det vigtigt at tale med en psykolog efter en traumatisk oplevelse, således at den og de følelser, der er knyttet til den, kan bearbejdes i et trygt og sikkert rum.
Omsorgssvigt og traumer i barndommen
Omsorgssvigt som barn, følelsesmæssigt såvel som fysisk, kan give så alvorlige ar, at man mister den basale tillid til verden, andre mennesker og egne kompetencer. Det kan få betydning for den måde, hvorpå man omgås andre mennesker senere i livet. For nogle betyder det, at det bliver svært at indgå i intime relationer, fordi man hele tiden er i alarmberedskab og på vagt overfor tegn på at blive udnyttet, svigtet eller forladt. For andre kan der være tale om en generel reduceret evne til at indgå i relationer til andre. Det er ikke kun den nærmeste familie, der har betydning for, hvordan vi udvikler os som menneske, også andre voksne, venner og bekendte har indflydelse. Bl.a. er mobning gennem barndommen forbundet med stor smerte.
Traumer i voksenlivet
Som voksen kan man også opleve traumer, omend det vil være meget individuelt, hvad der opleves som traumatisk for den enkelte, lige som det også kan afhænge af, hvor stærkt man oplever at stå i sit liv på et givet tidspunkt. For nogle kan en fødsel være traumatisk, for andre kan svigt i parforholdet efterlade store ar, lige som dødsfald blandt ens nærmeste kan udløse en traumatisk reaktion. Dertil kommer de tidligere nævnte voldsomme hændelser.
Fysiologien bag en traumatisk reaktion
Vores nervesystem er indrettet på en ganske bestemt måde: Når vi udsættes for belastninger, vil nervesystemet automatisk skifte til kamp-flugt-programmet, og alle vores ressourcer mobiliseres med henblik på at kæmpe eller flygte for at handle os ud af situationen. Det er første løsningsmodel, som, hvis den fortsætter gennem længere tid, kan føre til stress som en belastningstilstand og senere depression (se evt stress).
Hvis belastningen er tilpas voldsom, og den overskrider vores kapacitet i belastningsøjeblikket, vil nervesystemet automatisk skifte til næste strategi – chok, stivnen, fastfrysning. Herved nedreguleres alle kroppens funktioner til et absolut minimum og vi dissocierer fra den fysiske del af oplevelsen for at beskytte os mod at gå i stykker psykisk.
Overbelastningen i nervesystemet består i, at den forstærkede energi, der instinktivt samles i kroppen i en truende situation til brug for enten kamp eller flugt, bindes i nervesystemet og fryser sig således fast i kroppen, når den ikke bliver udløst.
Et nervesystem, som er fastfrosset i chok, har i endnu mindre grad end et, der er under påvirkning af fx stress eller depression, ressourcer til at klare yderligere belastning, fordi systemet har mistet sin fleksibilitet og energien ikke kan bevæge sig frit.
Behandling af traumer
Energien, der er opbygget under den traumatiske hændelse, er altså stadig i kroppen, den er blot låst og ikke tilgængelig for kroppen. Terapi kommer således til at gå ud på at bearbejde oplevelsen, og de følelser, der knytter sig til den, med en nænsomhed og forsigtighed, så traumet ikke bliver reaktiveret men at energien, der er bundet i kroppen, stille og roligt kan forløses og integreres i systemet igen.
Det betyder ikke nødvendigvis at arbejde direkte med den traumatiske oplevelse men snarere at arbejde med at genskabe og styrke din kontakt til dine indre ressourcer. Dette kan ske gennem udforskning af dine ressourcer, bearbejdning af tanker og mønstre, der begrænser dig, øvelser med nærvær med kroppen og hvad der sker i den. Gennem at du får stadig større kontakt med og adgang til dine ressources og til en oplevelse af, at du kan have tillid til dig selv, andre og at du kan mestre dit liv, vil også kroppens indbyggede evne til at hele, regulere og balancere sig selv aktiveres og styrkes.
Her er samtaleterapi ikke altid nok, da nervesystemets chok-program er ikke-sprogligt. Det derfor kan være nødvendigt at gå gennem kroppen (se evt. ‘Kropsterapi‘) for at løse op for chokket og den fastlåste energi og hjælpe kroppen til at integrere den og genvinde sin vitalitet. Jeg har selv god erfaring med at supplere samtaler med ‘Kranio sakral terapi‘ eventuelt kombineret med ‘Organmassage‘, ‘Bindevævsmassage‘ og ‘Tensegrity‘.