Kommunikation og konflikt
Samtaler, der kører fast og kræver konfliktløsning, indeholder oftest emner, der er meget sårbare for de involverede parter, og vi kan føle sig meget udsatte. Når sindene er i kog, og følelserne går højt, kan vi nemt misforstå hinanden, fordi vi ikke har det mentale overskud til at sætte os i vores partners situation. Misforståelser kan ende i tavshed og frustration, fordi vi ikke føler os hørt og accepteret, hvilket tærer på nærheden i et parforhold. Når vi har noget på spil i en situation, har vi tendens til at fokusere på at forsvare os selv og vores holdninger, og her kan kommunikationen gå galt.
Det er vigtigt at indse, at vi hverken kan eller skal ændre andre (ex. vores partner). Vi kan kun ændre os selv og den måde, vi ser og går til andre på til vores fælles bedste.
En af de mest effektive måder at opnå en ikke blot konstruktiv men gensidigt berigende kontakt og kommunikation såvel indadtil som udadtil er gennem Marshall Rosenbergs model for ikke-voldelig kommunikation. I arbejdet med relationer, og hvordan du kan udtrykke dig på en måde, så du tager ansvar for dig selv og dine behov i respekt og anerkendelse af den andens, er det i denne tilgang jeg tager udgangspunkt.
Ikke-voldelig kommunikation som udviklingsvej
Ikke-voldelig kommunikation sætter både gang i en intens selvudvikling, der styrker vores egen menneskelighed og selvansvarlighed, og giver os en række meget konkrete og praktiske redskaber til at se bag facaden hos andre. Dette gør den ved at tvinge os til at forholde os til vores egne behov og følelser og tage ansvar for og kommunikere dem på en måde, der giver plads til, at den anden kan gøre det samme.
Ikke-voldelig kommunikation bygger på nogle antagelser:
- Alle mennesker forsøger i ethvert øjeblik med sine handlinger at få opfyldt sine behov.
- Vores følelser kommer fra vores behov, og følelserne afhænger af, om vores behov er opfyldt eller ikke.
- Vi mennesker vil gerne samarbejde med hinanden, hvis vores behov bliver opfyldt gennem samarbejdet
- Kontakt med os selv er en forudsætning for at forstå vores egne behov. Kontakt med andre er en forudsætning for at forstå andres behov.
- Ærlighed (jeg fortæller hvad jeg føler og har brug for) og Empati (jeg forsøger at leve mig ind i andres følelser og behov) er forudsætningen for kontakt.
Det betyder, at jeg er helt og fuldt ansvarlig for mit eget liv og for hensigten med min kommunikation, min tolkningen af mine tanker, mine følelser (de opstår i mig), mine behov (de er i live i mig) og mine handlinger (vælges af mig).
Jeg er ikke ansvarlig for, hvordan andre opfatter min kommunikation eller for andres hensigter, tanker, behov, følelser eller handlinger (den anden har sin egen forståelse og erfaring i sammensætning og forståelse/tolkning af ord, sætninger, kropssprog og stemmeføring mv).
Når vi anvender processen af ikke-voldelig kommunikation har vi fokus på egne og andres følelser og behov. Vi er opmærksomme på vores sprogbrug og stiller spørgsmål som: Hvad er det, der er i live i os lige nu i form af følelser og behov, og hvilke ord kan udtrykke dem? Hvad gør jeg for at opfylde mine behov? Hvordan kan jeg forstå hvilke følelser og behov, der ligger bag dine handlinger? Hvordan kan jeg handle, så alles behov bliver hørt og får indflydelse på min handling?
4 trin i ikke-voldelig kommunikation
De 4 trin i ikke-voldelig kommunikation gælder både, når det handler om at udtrykke sig selv og sit behov, og når det handler om at lytte til den anden og hjælpe denne til at udtrykke sig og sit behov.
1. Iagttage fakta
Observer hvad du konkret ser eller hører, som enten beriger dit liv eller ikke beriger det.
Kunsten er at lære at udtrykke dette uden at tolke, vurdere eller dømme, hvad du har set eller hørt. Ganske enkelt at sige hvad det er, andre gør (fx siger), som du enten kan lide eller ikke lide, afhængig af hvor vidt det opfylder eller ikke opfylder dine behov.
2. Udtrykke følelser
Næste skridt er at fortælle, hvad du føler (dine konkrete følelser og fornemmelser i kroppen og ikke hvad du tænker om dem), når du iagttager denne handling: Måske føler du dig ked af det, bange eller frustreret (ikke opfyldte behov). Måske føler du dig glad, taknemmelig eller lettet (opfyldte behov).
3. Udtrykke behovet (knyttet til følelsen)
Herefter giver du udtryk for det behov, der er forbundet med den aktiverede følelse.
Behov er i denne sammenhæng almen menneskelige behov, som vi alle har og som på den måde udelukkende tager afsæt os selv og ikke andre. Derfor indeholder ord for behov ikke nogen henvisning til specifikke mennesker eller handlinger. Fx er det ikke et behov, hvis vi siger ”jeg har behov for at du går”. I stedet siger vi ”jeg har behov for fred”.
4. Udtrykke en anmodning om en handling som kan opfylde behovet
Til sidst fortæller du den anden, hvilken handling han/hun kan udføre, som vil medvirke til at opfylde dit behov. En anmodning er noget andet end et krav, og et NEJ til din anmodning er lige så velkommen som et JA, da det er lige så vigtigt at den anden får sit behov opfyldt som du dit. Et NEJ giver dig derfor mulighed for at fortsætte dialogen og finde en handling, som også opfylder den andens behov. (Ansvaret for opfyldelsen af dine behov ligger ikke hos andre men hos dig.)
Træning i at tage ansvar for os selv og vores relationer
At udtrykke sig på denne måde kræver, at vi træner i at observere uden at tolke og dømme og i at genkende og sætte ord på følelser og behov. Det kræver, at vi ønske at tage ansvar for og øver os i at udtrykke vores ønsker om handling fra både os selv og andre i form af anmodninger, dvs. uden krav og forventinger om et bestemt svar.
Anvendelsen af ikke-voldelig kommunikation skærper således vores bevidsthed om, hvad der rører sig i os, at vi selv er ansvarlige for at tage hånd om vores behov, hvordan vi helst vil leve vores liv sammen med andre, og hvordan vi kan bidrage til fredelige løsninger på konflikter og dagliglivets problemer til gensidig berigelse for os selv og vores omgivelser.