Livet med kritisk sygdom
Når vi bliver ramt af kritisk sygdom eller i længere perioder oplever smerter, bliver vores hverdag ofte præget af dette og livet forandrer sig. Og ikke kun for den, der er ramt af sygdommen eller smerterne, men også dennes pårørende. Ofte får man en oplevelse af at mangle værktøjer til at håndtere det og rum til at bearbejde det. Typisk vil det også føre nogle væsentlige eksistentielle spørgsmål med sig, som det kan være svært at tumle med alene. (Se evt siden om kriser og eksistentielle kriser)
Udfordringer som sygdomsramt
Måske kan du som sygdomsramt genkende dig i, at
- have svært ved at håndtere de følelsesmæssige følger af din sygdom
- have svært ved at acceptere, at du pludselig ikke kan alt det samme, som du kunne før, og derfor kommer til at overskride dine grænser med jævne mellemrum
- have svært ved at håndtere, at andre opfatter og behandler dig anderledes end før pga din sygdom
- din sygdom og dit funktionsniveau har ændret dit billede af, hvem du er og måske, hvad du føler, at du er værd
- have svært ved at gennemskue den fremtid, du går i møde med din sygdom
- føle mere ensomhed, tristhed, fortrydelse og dødsangst
Udfordringer som pårørende
Måske kan du som pårørende genkende (læs mere på siden ‘Pårørende’)
- en sorg, som du har svært ved at håndtere
- at din pårørendes sygdom har belastet jeres forhold
- en skyldfølelse over, at sygdommen også belaster dit liv
- at du har svært ved at finde ud af, hvordan du bedst skal opføre dig omkring din pårørende i forhold til sygdommens konsekvenser
- at føle mere tristhed, fortrydelse og en forstærket frygt for at miste
Samtaleterapi
Samtaler, rådgivning og støtte fra en psykolog kan ofte være en stor hjælp i sådanne situationer både enkel vis og som par.
Jeg har stor erfaring i at arbejde med sygdomsramte og pårørende til mennesker ramt af kritisk sygdom som kræft, ALS, demens, kroniske smerter og KOL.
Jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvordan din krop reagerer, hvad der sker på det psykiske og eksistentielle plan og hvordan du kan navigere i det, så du kan få mest muligt ud af dit liv.
Dertil kan jeg rådgive dig om, hvad du og din pårørende skal være opmærksomme på for at kunne passe bedst muligt på jer selv og hinanden.