Det er svært at være pårørende
Når et menneske rammes af alvorlig sygdom eller psykisk lidelse, er det ikke kun den enkelte, som rammes. Det er hele familien. Som pårørende er du ikke truet på livet, men du kan føle dig truet på dit sociale og følelsesmæssige liv. Situationen kan opleves kaotisk og uoverskuelig. Fremtiden er pludselig usikker og uforudsigelig.
Man kan ofte føle sig magtesløs, fordi man er usikker på, hvad man skal gøre eller sige for at hjælpe og for ikke at gøre problemerne værre. Ting kan misforstås, når begge parter er under pres, og det kan tære på familielivet. Dette kan føre til, at man som pårørende kan sidde tilbage med følelser af utilstrækkelighed, frustration, skyldfølelse, sorg og vrede.
Der opstår let et dilemma, hvor det bliver svær for dig som pårørende at tage hensyn til dig selv. Du er måske optaget af, hvordan du bedst kan hjælpe og støtte den, der er syg. Måske forsøger du at sætte dig ind i sygdommen, behandlingen og dens konsekvenser. Måske søger du information om alternative behandlingsmuligheder, specielle former for diæter o.l. Omgangskreds og fritidsinteresser sættes ofte på lavt blus, da fokus er på den syge, og hvad han/hun ønsker og magter.
Som pårørende kan du også komme til at føle dig afvist af den syge, fx hvis du forsøger at tale om situationen. Måske har den syge et ønske om at have kontrol over situationen og at bære sygdommen i tavshed. Mange syge tænker, at de derved skåner deres pårørende.
Undersøgelser viser at pårørende ofte er lige så psykisk belastede af sygdomsforløbet som patienten, under et behandlingsforløb og i sociale sammenhænge er opmærksomheden oftest på patienten, pårørende får ofte flere praktiske og sociale opgaver i familien som følge af sygdommen og de føler sig ofte alene, magtesløse og angste.
Gode råd
- Du er under stort følelsesmæssigt pres, så tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden ind imellem.
- Det er vigtigt, at du og den syge får talt sammen om jeres tanker om sygdommen, og hvilke behov I har hver især.
- Pas på med at træffe beslutninger på vegne af den syge. Tal med hinanden om, hvad I hver især har brug for.
- Giv udtryk for din mening, hvis den syge tager nogle beslutninger, du ikke er enig i.
- Påtag dig ikke det fulde ansvar for de praktiske opgaver. Det kan få den syge til at føle sig overflødig og mere syg end nødvendigt. I kan stadig være sammen om det praktiske bare på en anden måde.
- Forvent ikke det umenneskelige af dig selv. Tal med andre om, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Tag imod hjælp fra dem, der byder sig til. Det vil samtidig hjælpe dem.
- Vær opmærksom på, at det kan føles som en belastning, hvis du kommer med mange (velmenende) råd om fx alternativ behandling og kost.
- Pas på dig selv, så du har overskud til at drage omsorg. Husk du er en vigtig støtte. Giv dig selv ”lufthuller”, hvor du tager dig af dine interesser og sociale behov. Så har du også nyt at fortælle om, når du kommer hjem.
- Vær opmærksom på at få nogle positive oplevelser i hverdagen både sammen og alene.
- Tro ikke, at det er et nederlag at søge professionel hjælp. Det er derimod et spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation.
Samtaleterapi til pårørende
Ofte er det en stor hjælp at kunne bruge en psykolog som støtte, når alvorlig sygdom eller psykisk lidelse er kommet ind i ens liv.
Som psykolog og gennem mit arbejde i Palliativt Team Vejle, har jeg en særlig forståelse for de udfordringer, man som partner og familie står overfor, når ens pårørende er blevet ramt af alvorlig sygdom eller psykisk lidelse.
Et terapiforløb kunne typisk handle om at få støtte til at mærke, holde fast i og tage hånd om sine egne følelser og behov samt at sætte grænser, samtidig med at du skal hjælpe og passe på et familiemedlem.