Samtaleterapi

Ring eller skriv til Anne – 22 14 12 03

Samtaleterapi som redskab

De fleste af vi mennesker oplever i perioder af vores liv, at der opstår kriser eller konflikter, der er svære at håndtere. Nogle gange er den hjælp vi kan få fra venner og familie ikke tilstrækkelig, og andre gange er den ikke en mulighed. Eller vi ønsker at udvikle os personligt, så vi kan udfolde og udtrykke os mere frit. I sådanne perioder kan det være en hjælp at søge støtte hos én, som kan forholde sig mere objektivt til os og vores situation og være med til at reflektere og kaste nyt lys over vores liv.

Kontakten er vigtig

Det er både almindeligt og naturligt at opleve usikkerhed forbundet med at kontakte en psykolog og hvilken psykolog, man skal vælge. Psykologer er forskellige ligesom alle andre mennesker, og derfor er det vigtigt, at du kommer til at tale med én, du føler dig tryg og godt tilpas med.

På de følgende sider kan du læse om, hvad jeg som psykolog kan tilbyde dig, lidt om hvem jeg er, min baggrund, hvad jeg har fokus på i terapi, hvad der kan ske i terapi og praktiske forhold.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, ønsker en fortrolig og uforpligtende samtale om, hvordan jeg eventuelt kan hjælpe dig, eller for at bestille tid.

Send en besked