Hvad er stress?
Stress er en belastningstilstand, der kan ramme alle. Den afhænger dels af den fysiske og psykiske belastning, vi har oplevet, og dels af vores følsomhed over for den pågældende form af belastning. Det er ikke et udtryk for at have travlt (man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress, og omvendt kan man være stresset uden at have travlt) lige som det heller ikke et udtryk for hverken dovenskab eller en svag karakter.
Stress kan opleves kortvarigt, som når vi skal til eksamen, men den kan også udvikle sig til en længerevarende og i værste fald kronisk tilstand, hvis ikke vi er opmærksomme og passer på os selv og vores grænser.
Når vi bliver stressede, stimuleres vores nervesystem til at yde vores bedste ved at øge produktionen af bl.a. hormonerne kortisol og adrenalin. Dette er en hensigtsmæssig nedarvet beskyttelsesmekanisme, som sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel samt at klare en ekstra belastning – vores nervesystems såkaldte kamp/flugt mekanisme.
Når vi ofte ikke får taget alvorligt, at vi måske faktisk har symptomer på stress, skyldes det, at stress har en tendens til at komme ”listende”, fordi vi vænner os til et højt tempo og glemmer at lytte til vores krop. Dertil er vores krop netop bygget til at kunne klare store mængder af stress – men sagen er: kun for en kort tid!
Når stress varer ved, kan den få alvorlige konsekvenser og føre både til fysisk sygdom, lige fra hyppigere og længerevarende infektioner, som følge af et svækket immunforsvar, til mere alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, og psykisk sygdom som angst og depression.
Årsager til stress
Stresstilstande kan opstå af mange forskellige årsager. Hvis vi har alvorlig sygdom inde på livet (hvad end det er os selv, der er syg, eller en pårørende), går gennem en livskrise, kæmper med en oplevelse af ikke at kunne leve op til andres eller egne forventninger eller hvis vi har for meget arbejde eller en fortravlet hverdag, kan vi risikere at udvikle stress.
Almindelige symptomer på stress
Når stress bliver længerevarende og begynder at sætte sig i kroppen, oplever mange det som en indre form af uro, og en følelse af ikke at være sig selv.
Fysiske symptomer kan være hjertebanken, hovedpine, svedeture, rysten på hænder, svimmelhed.
Det er almindeligt at opleve at få svært ved at sove, at spise anderledes end vanligt, og at være træt uden rigtig at kunne slappe af.
Langt de fleste oplever psykiske symptomer som at have svært ved at huske, koncentrere sig og i det hele taget magte så meget, som de er vant til samt at være mere sårbar overfor påvirkninger ude fra og mere tilbøjelig til at blive ked af det eller kortluntet som følge heraf.
Når vi er stressede, bliver vores adgang til vores følelsesliv ofte begrænset, og det kan være svært for os at mærke lykke, glæde, føle sig godt tilpas eller at mærke lyst til noget i det hele taget.
Ofte betyder vores begrænsede ressourcer, at vi har svært ved at overskue ting, og derved kan vi få et øget behov for kontrol, som igen kan betyde, at vi bliver mindre fleksible, mere ensporede i vores måde at gøre ting på og mindre indlevende i menneskene omkring os.
Stress kan på denne måde være medvirkende til, at vi udvikler uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der kan være svære at komme af med og på sigt kan stress udvikle sig til angst og depression.
Behandling af stress
I forbindelse med behandling af stress, er det afgørende at være opmærksom på, at stress ikke forsvinder på en dag. Behandling af stress er en længerevarende proces, der ofte kræver ændringer af ens adfærdsmønstre og måde at møde sig selv, andre og livet på men først og fremmest og ganske enkelt en forståelse af stressreaktionens mekanismer, så man ved, hvad man kan forvente sig og hvad der er naturligt.
Hvis du er ramt af stress, er det højst sandsynligt, at du skal ned i tempo i en periode. Mange kommer i behandling så sent, at der er brug for en sygemelding – helt eller delvist. Det kan føles skamfuldt og være forbundet med ideen om dovenskab, men det kan være nødvendigt for at du kan lære at passe på dig selv.
En psykolog kan være en god støtte i denne proces. Jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvordan dit sind og din krop fungerer, når du er under påvirkning af stress, og hvad der skal til, for at du kan finde ro igen.
Jeg kan hjælpe dig med at bearbejde uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og at opstille realistiske og opnåelige delmål på vejen ud af stresstilstanden. Dertil kan jeg give dig råd og redskaber til at sætte grænser og sige til og fra på en konstruktiv måde, så du på sigt kan forebygge og undgå at havne i en sådan belastningstilstand igen.
I behandlingen af stress er samtaleterapi ikke altid nok. Nogle gange vil det kunne være til stor gavn at inddrage ‘Kropsterapi‘. Jeg har selv god erfaring med at supplere samtaleterapi med ‘Kranio sakral terapi‘ til at hjælpe kroppen ud af sit kamp-flugt-program, så afslapning og genopbygning af kroppen og dens ressourcer kan finde sted.